07 · Kender du det?
Når du føler dig
forkert og usikker
“Jeg bruger meget energi på at aflæse andre og spekulerer ofte på, om jeg har sagt eller gjort noget forkert.”
Måske sammenligner du dig med andre og finder hurtigt tegn på, at de er dygtigere, mere interessante eller mere værd at holde af. En lille bemærkning, et forkert blik eller en ændring i den andens tone kan sætte mange tanker i gang.
Du kan komme til at “slå knuder på dig selv” for at tilpasse dig til at kunne være i en gruppe eller et fællesskab. Bagefter kan du føle irritation, skam eller tristhed over endnu en gang ikke at have stået ved dig selv.
Det kan vi arbejde med
Vi kan undersøge, hvor følelsen af forkerthed kommer fra, og hvordan den påvirker dine relationer og valg. Arbejdet kan have temaet at styrke kontakten til din egen værdi, så du tør fylde i dit eget liv uden først at skulle sikre dig andres accept.
