← Tilbage til de otte temaer

08 · Kender du det?

Når vrede bliver
svær at være med

“Jeg reagerer kraftigere, end jeg ønsker – eller opdager først min vrede, når jeg længe har overskredet mine egne grænser.”

Du mærker dig selv blive hård, hurtig på aftrækkeren, med en højere stemme og ord, som er lidt voldsommere end det, du egentlig ville udtrykke. Bagefter kan du fortryde, blive skamfuld eller trække dig fra dem, du holder af.

Det kan også være, at du næsten aldrig viser vrede. Du holder den tilbage for at bevare roen, men mærker i stedet irritation, opgivelse, kulde eller en voksende afstand til andre og til dig selv.

Det kan vi arbejde med

Vi undersøger, hvad vreden forsøger at beskytte, og hvilke behov eller grænser der ligger bag den. Du kan øve dig i at mærke dit indre “stop!” og den tilhørende vrede tidligere og udtrykke den tydeligt uden at blive overvældet eller miste kontakten.